Den teknologiske udvikling har været enorm i generationer, og teknologi og innovation kan også være den primære løsning på nogle af de store udfordringer verden står over for.
Udviklingen af redskaber som gør arbejdet nemmere og hverdagen mere komfortabel, var noget af det første, som adskilte menneskene fra de andre dyr på jordkloden. Og siden har den teknologiske udvikling drevet både menneskenes og samfundets udvikling fra de første hulemænd og til vore dages oplyste, moderne menneske. Og et er sikkert: Den teknologiske udvikling fortsætter.
Det er den teknologiske udvikling, som har gjort os til ”verdens herrer” her på jorden. Og i mange år har vi drømt om, at det en dag blev teknologisk muligt at flytte herfra, så menneskeracen kan spredes over flere planeter.
Kigger vi på en tidslinje for teknologiens udvikling, startede den med vores evne til at beherske ilden. Det menes at være en af de første teknologiske ”opfindelser”, som de allertidligste menneskeracer gjorde.
Mange hundredetusinde år senere fulgte flåden og kanoen, så vi kunne rejse af vandvejen. Og små 11.000 år senere fulgte bue og pil.
Yderligere 30.000 år senere begyndte vi så at dyrke jorden, og de første landbrugere dukkede op. 3.000 år senere kom lerkarret til, så afgrøderne kunne opbevares tørt og fri for skadedyr. Og ploven blev opfundet til at vende jorden.
Først yderligere 3.000 år senere dukkede hjulet så op – og yderligere 1000 år senere, begyndte vi at arbejde med metaller.
Den teknologiske udvikling er ikke helt lineær. For typisk skal der først være et reelt behov, før en ny teknologi bliver udbredt.
Således nåede anvendelsen af papir først Europa i løbet af 1200-tallet, selv om det havde været almindelig kendt og anvendt i Kina siden omkring år 100. Og araberne havde brugt det siden 700-tallet.
Til gengæld gik der så kun små 100 år mere, inden den første papirmølle åbnede i Tyskland. Og yderligere 100 år før Gutenberg opfandt trykpressen med genbrugelige metaltyper.
Af nyere dato kan nævnes e-bogen, som først dukkede op omkring år 2.000, men krævede en meget tung og klodset elektronisk enhed med en skærmopløsning, der ikke vær særlig læsevenlig.
Først da Apple introducerer iPad’en små 10 år senere, kan du få en skærmopløsning, som rent faktisk er til at holde ud at læse på. Og har en vægt, der gør det nemt, at sidde med den og læse.
Fra nogen får den første spæde ide til en ny teknologisk udvikling, og til den rent faktisk kan bruges til noget, kan der nemt gå mange år.
Men når først teknologien er opfundet og taget i brug, vil den udvikle sig med stormskridt de første måske 10-25 år. Derefter finder teknologien oftest et naturligt leje, som den holder sig på, indtil nogen enten disrupter den. Eller opfinder noget, som er endnu smartere.
Et godt eksempel på den teknologiske udvikling er den mikrochip, som er hjernen i vores computere, tablets, mobiltelefoner og alle andre former for forbrugsteknologi.
Fra den første mikroprocessor blev skabt, udviklede de sig, så antallet af transistorer på den enkelte silikoneplade i mikroprocessoren blev fordoblet for hver 2 år, der gik. Det er det, som også er kendt som Moore’s lov.
Denne udvikling fortsatte indtil for ganske få år siden, hvor den fysiske kompleksitet i at design nye silikoneplader med endnu flere chips, satte farten så meget ned på Moore’s lov, at den ikke længere gælder.
Nu forventes de såkaldte kvantecomputere at kunne revolutionere hastigheden på beregninger, og give endnu flere og hidtil ukendte anvendelser af computere i fremtiden. Når først teknologien er gjort mindre og mere anvendelig.
Tilsvarende synes vores syn på den teknologiske udvikling at ændre sig over tid.
Når en ny teknologi introduceres, er der oftest mere fokus på de ulemper og udfordringer, som den fører med sig – og hvor mange mennesker, den erstatter.
Men i takt med at teknologien bliver mere almindelig udbredt, skifter fokus for det meste over på det udbytte, som den giver.
Bare se på atomkraft, som vores forældre og bedsteforældre kæmpede mod på grund af risikoen for radioaktive udslip. I dag anser mange atomkraft for en grøn energikilde, fordi produktioner næsten ikke forurener, og stort set ikke belaster CO2-regnskabet.
Det korte svar er aldrig af den simple grund, at hver ny teknologisk udvikling inspirerer andre til at udvikle flere nye teknologier.
Så fremtiden bliver kun mere teknologisk.
